Ferie
Alle henvendelser vedrørende ferie, særlige feriedage, omsorgsdage etc. sker til adressen ferie-kultur@ikl.aau.dk.
Den 1. september 2020 er alle medarbejdere overgået til samtidighedsferie, dvs. løbende optjening og afvikling af ferie. Der optjenes 2,08 feriedage pr. måned, dvs. 25 feriedage i alt i perioden 1. september – 31. august. Feriedagene kan afvikles i perioden fra 1. september til 31. december året efter (16 måneder).
Derudover optjener du i kalenderåret 0,42 særlige feriedage pr. måned, hvilket svarer til 5 dage pr. år. Disse kan afvikles i perioden fra 1. maj til 30. april. Hvis de ikke er disponeret eller brugt, varsler Institut HR dem i januar måned. Læs evt. mere om særlige feriedage i AAU håndbogen.
Du kan læse mere generelt om ferie i AAU håndbogen.
Omsorgsdage
Som biologiske forældre, medforældre, adoptivforældre og indehavere af forældremyndigheden har I ret til 2 omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Barnet skal have ophold hos den ansatte.
Læs mere her.
Omsorgsorlov
Fra den 2. august 2022 har alle medarbejdere ret til omsorgsorlov i 5 arbejdsdage hvert kalenderår, hvis et nærtstående familiemedlem har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Omsorgsorloven er selvbetalt.
Læs mere her.
Instituttets egne principper ved dødsfald i nærmeste familie.
SenioRordning
Aalborg Universitet ønsker, jf. personalepolitikken, at være en mangfoldig arbejdsplads med forskellige personalegrupper, hvor kompetencer, adfærd, motivation, udviklingsparathed og arbejdsevne er i fokus.
Formålet med reglerne er:
- at kunne understøtte en fleksibel og gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til gavn for både medarbejderen og Aalborg Universitet, når begge parter er interesseret i det.
- at sikre et løbende generationsskifte, hvor fordelingen af yngre og ældre medarbejdere skaber både nyskabelse og kontinuitet.
- at imødekomme livsfaseafledte ønsker og behov vedr. arbejdsvilkår med henblik på fastholdelse, såfremt det er i universitetets og medarbejderens interesse.
Læs mere her.
Instituttets egne retningslinjer for tildeling af seniordage.